DFDS aktie
DFDS er et dansk selskab med aktiviteter inden for transport af gods og passagerer, der tilbydes gennem selskabets rederi og logistikvirksomheder, herunder med færge, tog og lastbiler.
Rutenetnetværket under DFDS opererer primært i områderne Nordsøen, Østersøen og Den Engelske Kanal, men opererer også så langt væk som Middelhavet, og indeholder 60 færger fordelt på 20 færgeruter. Logistikdivisionen under DFDS tilbyder dertil dør-til-dør levering af gods, hvilket gøres med containere på tog og lastbiler.
Blandt selskabets største passagerruter finder man København-Frederikshavn-Oslo og Amsterdam Newcastle, samt flere ruter i Den Engelske Kanal. Det anslås at DFDS hvert år betjener 5 millioner passagerer.
Se lignende aktier:
Historisk DFDS aktiekurs
Fra årtusindeskiftet og frem mod årene inden 2015, var der ikke den store udvikling at spore i aktiekursen på DFDS aktier, hvis man sammenligner med årene efter 2015. Nogle gode år inden finanskrisen i 2008, blev afløst af nogle lidt sløvere år efter finanskrisen, mens ellers er der ikke de store udsving at spore inden 2015.
Vi skal dog helt tilbage til 2010 for at finde forklaringen på, at DFDS aktier begyndte at stige meget fra 2015. I 2010 opkøbte DFDS Norfolkline, og siden andre lignende selskaber, hvilket markerede DFDS’ tilbagevenden til markedet for logistik.
Disse opkøb har været afgørende for den opadgående aktiekurs, da DFDS har formået at etablere sig, som et af de største rederi- og logistikvirksomheder i Europa, der efter opkøbet af et tyrkisk shippingfirma i 2018, også begyndte at omfatte aktiviteter i middelhavet.
Corona krisen der ramte i løbet af foråret 2020 satte dog en midlertidig pause på stigningen, og sendte faktisk aktiekursen i et voldsomt fald. Som direkte konsekvens af corona krisen, mistede DFDS op mod 50% af værdien på aktiekursen. Det tabte er for længst vundet hjem igen, men krigen i Ukraine har endnu engang sendt grus i maskineriet.
Aktiekursen befinder sig på trods af udfordringer med krigen i Ukraine stadig på et højt niveau, hvor prisen på en DFDS aktie i dag er på rundt regnet 275 kr. ved udgangen af april 2022. Det er ikke helt oppe på niveauet fra tiden før corona krisen, hvor prisen på en DFDS aktie lå på over 300 kr.
DFDS aktie – er de en god investering
DFDS har været en rigtig god investering siden 2015, hvor aktiekursen er steget med omtrent 300%. Der har været enkelte udfordringer undervejs, blandt andet corona krisen og den nuværende krig i Ukraine, der helt sikkert har hæmmet aktien.
Der er dog ingen tvivl om at DFDS aktier ser meget spændende ud, og at de lige nu ikke mindst lider, som følge af krigen i Ukraine. Der kan derfor være god grund til at holde øje med aktien, alt afhængig af hvordan situationen vil fortsætte med at være i Ukraine.
DFDS fastholder sin position som en førende rederi- og logistikvirksomhed i Europa, og når tilstandene rundt om i Europa forhåbentligt vender til det bedre, så har vi stor tiltro til, at DFDS aktier vil klare sig rigtig godt fremadrettet.