Conferize aktie

Conferize aktie

Conferize er et dansk selskab der tilbyder løsninger til planlægning af events, hvilket primær foregår via en online platform, hvorfra der kan planlægges en lang række events, herunder både online, fysisk og hybrid events.

Platformen som bliver tilgængelig når du som kunde benytter dig af platformen, tilbyder oprettelse af events på platformen, opbygning af egen hjemmeside, og gennemgang med feedback af tidligere events, samt mange andre features og fordele.

I 2021 var selskabet tæt på en konkurs hvilket fik aktiekursen til at dykke med 88%, men en ny investor trådte til i sidste sekund, og reddede selskabet fra en endelig konkurs. Der er nu lagt en ny strategi, og der er indsat en ny direktør, der måske kan give forhåbninger om, at Conferize går bedre tider i møde.

Se lignende aktier:

Historisk Conferize aktiekurs

Conferize aktien har haft en hård tid på aktiemarkedet, der nærmest har været en stor nedtur. Kun i sin første uge på aktiemarkedet var der fart på aktien, der steg med 80%. Siden da har pilen kun peget en vej, og aktien er siden den toppede i juni 2017 faldet med hele 99%.

Det er der god grund til, da Conferize ikke mindst flere gange har været tæt på en konkurs. Senest i november 2021, hvor en ny investor trådte til i sidste øjeblik. Der blev lagt en ny strategi og indsat en ny direktør, men resultaterne lader vente på sig.

Prisen på en Conferize aktie da den var bedst var på 9,5 kr., mod en pris på en Conferize aktie i dag på 0,09 kr. Dermed tydeliggøres det store fald på hele 99% på aktiekursen, der samtidig understreger de alvorlige problemer som Conferize befinder sig i.

Spørgsmålet er nu om Conferize kan få vendt skuden, og begynde at levere ikke bare bedre resultater, men resultater i det hele taget. De fleste investorer må nok erkende at det nok er sidste chance for Conferize, hvilket kun er med til at øge usikkerheden omkring aktien.

Conferize aktie – er det en god investering

Der er mange tegn der tyder på at Conferize går en svær tid i møde, hvis det da overhovedet kan blive værre. Således reddede selskabet sig kun med nød og næppe fra konkurs i november 2021, og investorerne må nu se frem mod, om den nye ejer og direktør kan få skabt positive resultater.

Vi ser på Conferize aktien som en aktie med meget stor risiko, men omvendt ligger aktiekursen i et meget lavt niveau. Kan Conferize få held til at vende skuden, og skabe en eller anden form for rentabel forretning, så vil aktiekursen uden tvivl stige.

Du kan derfor undersøge Conferize nærmere, for at se på hvordan de har planer om at komme ud af krisen, for at se på muligheden for, om Conferize kunne være en god investering på sigt.