Nilfisk aktie
Nilfisk er et dansk selskab tidligere ejet af NKT, men som i dag er sit eget selvstændige børsnoterede selskab. Nilfisk udvikler, producerer og markedsfører støvsugere og andre typer af rengøringsmaskiner.
Nilfisk kan spore sin grundlæggelse helt tilbage til 1906, hvor fabrikanten Peder Andersen Fisker og værkføreren Hans Marius Nielsen grundlagde Fisker & Nielsen. Til at starte med producerede virksomheden elektromotorer, der senere blev grundlaget for motorerne i støvsugere og andre rengøringsmaskiner.
Det helt store gennembrud for virksomheden kom i 1910 med introduktionen af Nilfisk støvsugeren, og gennem årene voksede succesen. Flere opkøbere har gennem tiden forsøgt at købe Nilfisk, men det blev NKT der i 1989 overtog virksomheden. Siden da er selskabet dog blevet oprettet som et selvstændigt og børsnoteret selskab.
Se lignende aktier:
Historisk Nilfisk aktiekurs
Nilfisk blev introduceret som selvstændigt selskab på Københavns Fondsbørs i 2017, og har siden da gennemgået et lidt turbulent tid, der mestendels har set aktiekursen i en nedadgående tendens. Aktiekursen var ved sin introduktion på 286 kr., mens prisen på en Nilfisk aktie i september 2020 var helt nede på 75 kr.
Siden september 2020 har Nilfisk aktien formået at vende skuden, og ligger i dag med en pris på en Nilfisk aktie på 200 kr. Det er stadig et stykke vej fra introduktionen i 2017, men væsentligt over niveauet da aktiekursen var lavest.
Stigningen i løbet af 2021 skal ikke mindst ses i lyset af, at Nilfisk leverede et regnskab for 2020 der levede op til forventningerne, samt at forventningerne til fremtidens regnskaber også var positive. Det har de også været for investorerne, der har været med til at sende aktiekursen opad.
Nilfisk forventer dog problemer med forsyningskæderne, hvilket vil have betydning for de forventede resultater. Det har medført en lille stagnering af aktien, mens investorerne venter på at se, hvordan problemer med forsyningskæderne, vil ende med at påvirke Nilfisk.

Nilfisk aktie – er det en god investering
De udfordringer som Nilfisk står overfor i denne tid med forsyningskæderne, er udelukkende som følge af eksterne faktorer, og ikke noget der kun rammer Nilfisk. I tiden op til fremvist Nilfisk gode resultater, og der er god grund til at tro på, at de gode resultater vil vare ved, så snart der er mere normale forhold hvad angår forsyningskæderne.
Vi anbefaler derfor at du ser nærmere på Nilfisk aktien, der potentielt kunne gå hen og stige i de kommende måneder og år, alt afhængig af hvordan situationen med forsyningskæderne ender ud. Undersøg derfor aktien og Nilfisk nærmere for at afgøre om hvorvidt, der kunne være potentiale for gode investeringer i Nilfisk aktier.