Investering i aktier – 5 fejl du bør undgå

For at opnå succes når man handler med aktier, gælder det ikke kun om at vælge de rigtige virksomheder eller fonde at investere i, men også om at mindske mængden af fejl man laver.

Uanset om du er en erfaren investor, eller ny på aktiemarkedet, er der en række typiske fejl som folk gang på gang begår. I denne artikel håber vi derfor på at oplyse om nogle af de mest almindelige, for at hjælpe dig med at få mere succes. Held og lykke!

Mangel på analyse og viden

Mange folk vælger nogle aktier de føler kan være gode, baseret på vilkårlige faktorer, i stedet for at sætte sig ned og bruge lidt tid på at analysere virksomheden og konkurrencen på markedet og den sektor man tænker på.

Man kan sagtens være heldig og ramme ind i en god investering uden at gennemgå aktien i detaljer, men ved at kigge regnskaberne efter, tjekke fremtidens udsigter, og læse lidt om ledelsen, kan man forbedre sine chancer gevaldigt.

Alle æg i samme kurv

Dette er et punkt som mange allerede kender til, men der er stadigvæk utroligt mange der handler med aktier, som ikke vælger at sprede deres risiko.

Ved at sætte alle pengene i en enkelt eller et par få aktier eller brancher, udsætter man sig selv før unødvendige risici forbundet med præstationen af disse aktier. Det samme gør sig gældende hvis man udelukkende investerer i aktier, og ikke også overvejer obligationer eller andre aktiver.

Kortsigtede investeringer

Mange folk bliver fanget i en aktie, fordi de regnede med at kunne købe og sælge på kort tid. Men når aktien falder lavere end forventet, kan man være fastlåst i sin investering i længere tid end forventet.

Det er anbefalet at bevare et langsigtet perspektiv og investere i overensstemmelse med dine økonomiske mål og tidshorisont. At forsøge at time markedet eller opnå hurtige gevinster gennem hyppig handel kan være kontraproduktivt og resultere i forspildte muligheder og øget risiko.

Manglende risikostyring

Investorer der ikke tænker over risikostyring gør dem selv en bjørnetjeneste. Hvis du handler hyppige aktier med mellem eller kortsigtet horisont, bør du eksempelvis overveje automatiske salgsordrer, der sælger aktierne hvis de når en given værdi. På denne måde undgår du at handle med følelserne, og kan minimere tab, såvel som optimere dine gevinster.

Du bør også overveje hvilken tolerance overfor risiko du har, og vælge hvor stor en del af din kapital du ønsker at satse på en given handel, eller som del af din overordnede strategi og portefølje. På denne måde kan du klare ugunstige markedsbevægelser lettere, end hvis du ikke havde taget højde for dem.

Mangel på en overordnet strategi

Dette fører os til vores sidste fejl på listen. Hvis ikke du har en plan eller strategi for hvordan du investerer dine penge, sætter specifikke mål for køb og salg, planlægger diversificering og aktiver, er det nemt at blive usikker og derfor foretage forkerte handlinger.

Ved at bruge noget tid på at udvikle en solid strategi, har du noget at læne dig op af når tingene ikke går som forventet, eller hvis du ikke helt ved hvad dit næste træk burde være. En god strategi bør give struktur for dine handler, og hjælpe dig med at holde fokus på dine mål.